Holgers Drenge – Generalforsamling 2026 | Referat
1. Valg af dirigent
Hans Bæk blev valgt til dirigent af generalforsamlingen
Dirigenten takkede for valget. Han konstaterede, at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt ift. Vedtægterne. Generalforsamlingen er dermed beslutningsdygtig.
2. Bestyrelsens beretning
Formanden fremlagde beretningen. Den kan læses i nedenstående.
- Det er vigtigt, at det er en social klub.
- Pointsystemet med de 15 bedste runder fastholdes, da det giver mulighed for, at man kan misse en enkelt match eller to, uden at falde helt ud af den samlede turnering.
Det blev kommenteret, at til afslutningsturneringen bør man spille fra sin ”rigtige” tee. - For første gang i mange år, har skovturen ikke været udsolgt. Det har givet anledning til refleksion i bestyrelsen. Umiddelbart er der konkluderet, at det blot har været en uheldig dato i år.
Det blev kommenteret, at der manglede lidt socialt – det kunne have været i form af eks. Småkonkurrencer
Ligeledes blev det kommenteret, at det økonomisk ikke giver mening at skulle leje en bus på så kort en tur som eks. til Vasatorp.
Yderligere blev det kommenteret, at datoen potentielt er lidt uheldig ift. At den de sidste par år har ligget på fars dag. Der opfordres til, at man kigger på alternative datoer for afviklingen. - En opfordring til, at man deltager i fællesspisning. Igen – det er en social klub,
Det blev kommenteret, at der kan være en udfordring ift. At flere medlemmer spiller om formiddagen, og dermed ikke nødvendigvis kommer senere på aftenen.
Det blev kommenteret, at man bør have et fokus på maden, hvor det er mad, som alle kan lide. Pris og mad passer ikke særligt godt sammen. - Regler og flow på banen. Vi har et fælles ansvar for, at vi alle spille efter reglerne og ligeledes sikrer et ordentlig flow på banen.
Kunne man få sat et (H) på medlemmerne i HD, så det er synligt, at medlemmet er en del af herreklubben. Der arbejdes med kontoret om en løsning. - Afslutningen på sæsonen blev præcist den kulmination, som det var håbet. Spændingen var intakt til sidste hul. Ærgerligt, at Årets Holger ikke kunne deltage på selve dagen.
afslutningen blev det kommenteret, at det potentielt kan være en udfordring for Holgers Drenge, der er hverdagsmedlemmer. Udfordringen har været adresseret i bestyrelsen – og det har ikke reelt været en udfordring for nuværende. - Holgers Drenge baserer sig på frivilligt arbejde – primært i bestyrelsen. Det kræver koordinering og planlægning. Der skal indhentes sponsorer, for at økonomien hænger sammen. Stor tak til alle vores sponsorere. Stor opfordring til at deltage i det frivillige arbejde.
Det blev spurgt ind til, hvordan man hverver sponsorer. Netværket blev opfordret til at blive dyrket – og ligeledes bør medlemmerne i Holgers Drenge opfordres til at ”sælge” sponsorater. Det anbefales at man afsøger eksisterende sponsorere i klubben om sponsorat af Holgers Drenge.Generalforsamlingen takkede formanden for sin indsats og præsenterede ham for en vingave.
Ligeledes blev der sagt tak til Thomas Buchwaldt, der trådte ud af bestyrelsen sidste år. Han blev ligeledes tildelt en vingave.
3. Fremlæggelse af regnskab
Kasseren fremlagde regnskabet, hvor udfordringen med regnskabet har båret præg på af, at præmierne er blevet flere pga. fire rækker. De manglende sponsorater har ligeledes været et større punkt i året regnskab. Langt hen ad vejen ”reddes” årets regnskab af, at mange medlemmer ikke har hentet deres præmier.
Der blev kommenteret om man kunne stille i mod, at skovturen kunne hvile mere i sig selv. I vedtægterne er der afsat 30% til arrangementer, hvor skovturen typisk har trukket en stor del af økonomien.
Antallet af rækker blev diskuteret, og der blev argumenteret både for og imod fire rækker. Økonomien, det sociale, adgang til præmier blev bl.a. diskuteret.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet.
4. Valg til bestyrelsen (Bestyrelsen skal bestå af max. 6 medlemmer)
- Rasmus B. Bjerregaard (Ønsker ikke genvalg) På valg i lige år
- Karsten Lund, kasser (Ønsker genvalg) På valg i lige år
- Daniel Nielsen (Ønsker genvalg) På valg i lige år
- Vakant På valg i ulige år
Der efterspørges primært nogen, der kan være behjælpelig med opsætning af Golfbox og turneringerne. Selve bestyrelsesarbejdet udgør estimeret 3 timer om måneden i gennemsnit. Fokus er på et antal bestyrelsesmøder i løbet af året og ligeledes en indsats ifm. Fællesspisninger og præmieoverrækkelse.
Michael Jørgensen vælges ind på den vakante post.
Bestyrelsen består fremadrettet af:
- Karsten Lund – På valg i lige år – genvalgt
- Daniel Nielsen – På valg i lige år – genvalgt
- Michael Clausen – På valg i ulige år
- Michael Jørgensen – På valg i ulige år
5. Valg af revisor:
- Bestyrelsen foreslår Jørgen Theilmann
Generalforsamlingen valgte Jørgen Theilmann
6. Indkomne forslag
1. Forslag 1 – 4
Det ønskes indført, at vedtægterne afspejler, at man skal spille med et medlem af Holgers Drenge for at kunne aflevere en gældende score i matchen.
Det blev kommenteret, at det giver udfordringer ift. nogle medlemmer, at de ikke længere kan deltage i HD, da man spiller med medlemmer, der ikke er en del af HD.
Ift. snyd – så kan de ske uanset, om man spiller med medlemmer af HD eller ej.
Der bør arbejdes på at synliggøre medlemmer af HD i Golfbox.
Afstemning
En enkelt stemme imod forslaget
3 stemmer hverken for eller i mod
Resten stemte for – 20 personer
Forslaget er vedtaget.
2. Forslag 2 – 6
Det ønskes fjernet fra vedtægterne, at bestyrelsen skal være bekendt med, hvem der afhenter præmier – og ligeledes afviklingen af fællesspisninger.
Ingen stemte i mod.
Forslaget er vedtaget.
7. Eventuelt (Der kan ikke vedtages noget under dette punkt.)
Dirigenten takkede for god ro og orden – og opløste generalforsamlingen.